FindLegat.dk's guide til legater til udveksling: Hvilke typer legater findes der, og hvordan får du fat i dem?
- FindLegat.dk

- 26. nov. 2025
- 4 min læsning
Legater til udveksling er ofte forskellen mellem en god og en fantastisk oplevelse for dit udlandsophold. Udveksling er en drøm, men realiteten er, at det kan tømme kontoen utrolig hurtigt. Fra dyre studieafgifter i USA til boligpriser i London – økonomien er typisk den største barriere for mange studerende.
Løsningen vil for mange studerende være at søge legater til udvekslingsopholdet, men udfordringen er at legatlandskabet er en jungle. Det er svært at vide, hvor man skal starte, og endnu sværere at gennemskue, hvilke fonde der overhovedet er relevante for dig.
Dette indlæg giver dig det komplette overblik over alle typer legater, så du ved præcis, hvor du skal lede. Uanset om du søger legater til udveksling i et dyrt land som USA eller inden for EU, er strategien afgørende for dine chancer for at modtage støtte til dit udvekslingsophold.
Undgå stress: Hvornår skal du starte din jagt på legater til din udveksling?
En af de største fejl, mange studerende begår, er at starte legatansøgningerne for sent. De mest givtige legater – dem der dækker store dele af dit ophold – har ofte ansøgningsfrist flere måneder før studiestart, så det gælder om at være ude i god tid.
Tidsramme | Fokus | Formål |
6-9 mdr. før ophold | Research og identifikation | Dan dig et overblik over de fonde og legater, som du kvalificerer dig til at søge. |
3-6 mdr. før ophold | Ansøgningsfasen | Forbered ansøgningen, indhent relevante dokumenter og begynd at sende ansøgninger. |
0-3 mdr. før/under ophold | Sidste ansøgninger og opfølgning | Send de sidste ansøgninger afsted og følg op med supplerende information (hvis påkrævet). |
Kort sagt - jo tidligere du starter, desto større er chancerne for støtte og desto mindre stresser du i ugerne op til afrejse.
Tip fra FindLegat: Vil du springe den tidskrævende indledende research over? Vores skræddersyede legatliste giver dig et komplet overblik over relevante fonde og legater baseret på dit ophold, uddannelse og baggrund. Se hvor mange legater, vi har fundet til netop dig ved at udfylde vores formular her.
Overblik over det danske legatlandskab: Hvor kommer pengene fra?
For at maksimere dine chancer for at modtage legater til udveksling er det vigtigt at forstå, hvilke typer legater der findes, og hvor de gemmer sig. Overordnet set kan de inddeles i fire hovedkategorier:
Type 1: De åbne, offentlige og internationale legatprogrammer
Disse er "lavthængende frugter", som du altid skal have med på din liste.
Eksempel: Erasmus+ (til ophold i Europa) eller udlandsstipendium (til studieafgifter).
Kendetegn: Støtte er stort set garanteret, hvis du opfylder kriterierne. Beløbene er dog ofte faste og dækker sjældent alle dine omkostninger.
Type 2: Institutionsbaserede legater (Universitets- og fondsstøtte)
Disse er knyttet direkte til dit studie eller den institution, du rejser til.
Eksempel: Aarhus Universitets Almene Studiefond (studerende ved Aarhus Universitet)
Kendetegn: Din egen danske uddannelsesinstitution (universitet eller lignende) har indimellem rejselegatpuljer til rådighed. Dit værtsuniversitetet i udlandet kan også have stipendier (scholarships), som danske studerende sjældent søger, men nogle gange faktisk har mulighed for.
Type 3: Legater fra private fonde og foreninger
Disse legater kræver mest arbejde og er sværere at finde frem til - men til gengæld giver de typisk også adgang til de største beløb og vil sandsynligvis udgøre størstedelen af støtten til dit ophold.
Eksempel: Djøfs Rejselegat (for Djøf-medlemmer) eller Tranes Fond (handel og industri)
Kendetegn: Disse henvender sig ofte til begrænsede formål inden for f.eks. specifikke uddannelsesretninger, geografiske områder eller opholdslande.
Type 4: Legater til særlige formål og mindre studierejser
Disse kan ses som supplerende støtte til særlige aktiviteter såsom legater til feltarbejde, konferencedeltagelse eller bøger.
Eksempel: William og Hugo Evers Fond (arkitekters studieture til Italien eller Grækenland).
Kendetegn: Ofte mindre puljer og meget specifikke formål.
Er du i tvivl om, hvor du skal starte din legatsøgning? Læs vores detaljerede guide til hvordan man finder frem til fonde og legater på egen hånd. Du kan selvfølgelig også lade os stå for søgningen og spare dig selv for besværet med vores skræddersyede legatliste.
Næste skridt: At skrive den perfekte ansøgning til legaterne
At finde frem til de relevante fonde og legater er kun halvdelen af arbejdet med legatansøgningen. Næste skridt er at overbevise legatuddelere om, at netop din udveksling er den, de skal uddele støttemidler til. Og dét kræver en god ansøgning.
At skrive en god ansøgning er ikke helt ligetil og man kunne sagtens skrive en separat guide til, hvordan man laver den perfekte legatansøgning - og det har vi faktisk gjort! Den kan du finde her med 7 tips til at søge legater til udveksling. Den helt helt korte version får du herunder:
Det er ikke nok at sige, at du gerne vil rejse. Din ansøgning skal skille sig ud ved at vise:
Skil dig ud fra mængden: Legatuddelere skal læse sig igennem tusindvis af ansøgninger, så sørg for at skille dig ud fra mængden. Det kan du gøre med en tydelig personlig historie og hvordan dit udvekslingsophold passer hertil.
Overhold retningslinjerne: Legatuddelernes allerførste frasortering vil være dem, der ikke overholder retningslinjer og krav til legatet. Så sørg for at læse disse grundigt, vedlæg alle nødvendige dokumenter og angiv alle påkrævede oplysninger.
Lav et realistisk budget: Det er uhyre vigtigt at kunne opstille et realistisk budget og dermed redegøre for et finansieringsbehov for dit udvekslingsophold. Sørg for at inkluder alle indtægter (SU, studiejob, osv.) og de relevante udgifter (leveomkostninger, studieudgifter, transport, og lignende).
Du kan læse meget mere og blive fuldstændig klar til legatansøgningerne med vores guides og skabeloner. Her får du en 12-siders guide med alt du skal bruge for at skrive den perfekte ansøgning samt skabeloner til f.eks. budgettet og CV'et.
Kom godt i mål: Bliv klar til udveksling med støtte fra legater!
Finansiering af dit udvekslingsophold med legater behøver altså ikke være et mareridt - men det kræver en indsats! Ved at starte tidligt med at kortlægge og danne dig et overblik over de relevante legater, er du allerede foran dine medstuderende. Derefter afhænger din success af hvor godt du er i stand til at imødekomme legaterne og lave en ansøgning, der matcher legatets formål. Hos FindLegat.dk er vi klar til at hjælpe med alle aspekter af legatsøgningen. Du er velkommen til at klikke dig igennem yderligere ressourcer fra os eller kontakte os på info@findlegat.dk.
Ønsker du et endnu større forspring med legatansøgningerne? Se vores forskellige løsninger via dette link!




