top of page

Sådan søger du legater og fonde til uddannelse, udveksling og praktik

  • Forfatters billede: FindLegat.dk
    FindLegat.dk
  • 23. feb.
  • 5 min læsning

Opdateret: 20. apr.

Som et relativt unikt fænomen i Danmark har studerende på tværs af forskellige universiteter, uddannelsesretninger og baggrunde mulighed for at sende en legatansøgning og derefter modtage søge støtte fra legater og fonde til uddannelse, studieophold og praktikophold. Men hvordan fungerer dette og hvordan lykkes man med at modtage støtte til sit ophold? Det vil vi forsøge at svare på i denne guide, hvor vi har samlet de mest almindelige spørgsmål om, hvordan man søger legater og fonde til uddannelse, udveksling og praktik i udlandet.


Hvad er et legat?

Lad os starte helt fra begyndelsen med hvad et legat egentligt er, for det kan virke besynderligt at privatpersoner, virksomheder og foreninger vælger at donere enorme summer til velgørende formål hvert år. Danmarks Statistik anslår, at der i 2022 blev uddelt næsten 13 milliarder kroner i støtte fra almene fonde! Så hvad er en fond? En fond er en selvejende institution, der administrerer en formue på vegne af enkeltpersoner, virksomheder eller offentlige institutioner, ofte med henblik på at uddele økonomisk støtte til bestemte formål. Denne økonomiske støtte kaldes også legater. Legater tildeles enkeltpersoner, virksomheder og andre organisationer til formål som uddannelse, forskning, sociale initiativer, kunstneriske projekter og meget andet- typisk med en form for relation til stifteren af fonden.


Hvordan finder jeg legater til mit studie- eller praktikophold?

Danmark er kendetegnet ved at have utroligt mange små og mellemstore fonde - ofte private -, der uddeler legater inden for relativt snævre formål og målgrupper. Det betyder, at der næsten altid er massere af legater at søge til netop dit formål, men det gør det også temmelig besværligt og meget tidskrævende at finde frem til dem - og nærmest umuligt ikke at overse nogle. Der findes forskellige databaser såsom Legatbogen og Find Fonden, der forsøger at samle en masse fonde og legater, men informationerne i disse bliver hurtigt forældede og disse kan i sig selv være svære at navigere, da de typisk indeholder mange tusinde legater til forskellige formål. Hvis man vil være sikker på ikke at gå glip af nogle legater bør man desuden undersøge advokathuse (da disse ofte forvalter fondene), uddannelsesinstitutioner, kommuner, fagforeninger, lokale virksomheder og lignende.


Til at hjælpe med denne tidskrævende process tilbyder FindLegat.dk en skræddersyet legatsøgning på dine vegne. Du skal bare svare på et par enkelte spørgsmål (se spørgeskemaet her), og så modtager du en komplet oversigt over legater, tidsfrister, ansøgningsmetoder og meget mere. Vi gennemsøger løbende alle ovenstående muligheder for nye fonde og legater med fokus på uddannelsesområdet, og gennemgår dem kontinuerligt, så de altid er up-to-date. Du kan bestille din skræddersyede legatliste via dette link og undgå besværet!


Hvordan forbereder jeg mig bedst til at søge legater og fonde?

Når du har fundet frem til de fonde og legater, som du kan søge, samt lavet en oversigt over tidsfrister og ansøgningsmetoder, så starter arbejdet med at indhente og klargøre dokumenter og materialer. De fleste legater kræver en form for motiveret ansøgning, men derudover skal du sandsynligvis også lave eller indhente:

  • Budget for opholdet

  • CV

  • Forhåndsgodkendelse og/eller Letter of Acceptance for opholdet

  • Års- og forskudsopgørelser fra SKAT

  • Karakterudskrifter og diplomer

  • Anbefalinger fra arbejdsgivere eller forelæsere

  • Indskrivningsbekræftelse for dit nuværende studie

  • Dokumentation for tilhørsforhold til område

  • Konvolutter og porto til eventuelle ansøgninger via brev


Bestiller du den komplette pakke, så modtager du samtidig skabeloner og guides til, hvordan du tilgår hver enkelt af disse. Det vil også fremgå af din legatliste, hvilke dokumenter du skal bruge til hvert enkelt legat i din liste.


Hvordan søger jeg legater og fonde?

Tidligere krævede langt de fleste fonde og legater, at man ansøgte dem via brev, men (heldigvis) er dette hurtigt ved at ændre sig hen imod email og online ansøgningsportaler. For legater, der kan ansøges online, er det meget ligetil, da det gennemgår præcist hvilke dokumenter og oplysninger, der kræves. Det kan være lidt sværere at gennemskue for legater, der ansøges via email og brev, da det ikke altid fremgår helt tydeligt, hvilke oplysninger og dokumenter, de skal bruge (og nogle gange heller ikke, hvor de skal sendes til). 9 ud af 10 gange skal du vedlægge en motiveret ansøgning, men derudover kan det være en fordel at kontakte fonden og forhøre dig om kravene til ansøgningen, hvis disse ikke fremgår tydeligt. Det er meget ærgerligt at gå glip af et legat fordi man ikke lige fik oplyst et kontonummer eller vedlagt en årsopgørelse!


Skulle du vælge at bestille den skræddersyede legatliste fra FindLegat.dk, så har vi selvfølgelig allerede undersøgt dette og beskrevet præcist hvor og hvordan, du ansøger hvert enkelt legat i din liste.


Hvornår får jeg svar på ansøgninger fra legater og fonde?

Det er langt fra alle fonde, der giver svar, hvis din legatansøgning ikke er imødekommet. For nogle legater, vil det fremgå under beskrivelsen, hvornår ansøgere kan forvente at modtage besked, men hvis ikke er der ikke meget andet for end at væbne sig med tålmodighed. Som udgangspunkt kan du forvente svar inden for 2-4 måneder efter ansøgningsfristen, hvis din ansøgning er imødekommet, men det er ikke unormalt, at der går et halvt år eller endnu længere fra ansøgningsfristen.


Når du modtager besked om, at din ansøgning er imødekommet, går der typisk ikke særlig længe inden legatet udbetaler det tildelte beløb til din angivne konto. Dermed når du forhåbentligt at modtage beløbet inden dit ophold (eller under hvilket også gerne er startskuddet for en sjov aften) .


Skal jeg foretage mig noget, når jeg modtager støtte fra legater og fonde?

Nogle legater kræver en form for dagbog under opholdet imens andre blot anbefaler en kort "erkendtlighedserklæring", som en slags tak for, at de har været med til at finansiere opholdet. Hvis der er nogle større krav, vil dette altid fremgå af beskrivelsen eller ved tildeling af legatet, men det er altid god stil at sende en kortfattet takkehilsen (via email er fint) til den eller de fonde, der har tildelt dig støtte.


Skal jeg betale skat af legater?

De fleste legater til uddannelse og studieophold er skattefrie så længe formålet primært henvender sig til dækning af studie-relaterede udgifter (såsom bøger, studieafgifter, og lignende) samt udgifter til transport, bolig, og generelle leveomkostninger i forbindelse med et studieophold. Du behøver dermed som udgangspunkt ikke oplyse om legatet i din forskuds- og årsopgørelse.


Undtagelserne er legater til forskningsstøtte, hvor der kræves en arbejdsindsats, og legater uddelt som priser og hvor der dermed ikke er tale om uddannelsesstøtte. Du kan læse mere på SKATs guide til Stipendier og legater, og hvis du stadig er i tvivl kan du altid forehøre dig hos legatet.


Jeg håber, at denne guide gjorde det tydeligt, hvordan du ansøger legater til studier og ophold i udlandet - og ellers er du altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål via info@findlegat.dk!



Princeton University i USA
Princeton University





 
 
bottom of page